Verbum

können* мад. дзеясл.

1) магчы́, мець магчы́масць;

man kann магчы́ма, мажлі́ва, мо́жна;

man kann nicht не́льга, нямо́жна

2) уме́ць, ве́даць;

er kann Deutsch spréchen ён уме́е гавары́ць па-няме́цку;

er kann Deutsch ён ве́дае няме́цкую мо́ву;

das will gekónnt sein гэ́та трэ́ба ўме́ць

3):

er kónnte nicht umhín, zu lächeln ён не мог стрыма́ць усме́шкі